Meldt til politiet efter et fødselsdagsbesøg, to kærlige SMSer og tre links

Brev fra Jan:

Kære Maiken

Ja, der er jo sket meget på Fjordvangsalle 11, siden både Therese og jeg skrev til dig i julen. I har blandt andet haft lidt mandefald, og hvem ved, om det er slut? Men det kommer vi nok tilbage til.

I stedet vil jeg holde mit løfte om at vise dig, hvordan din mor har forsøgt at holde din far på afstand og få ham i fedtefadet ved at melde ham til politiet for det rene ingenting.

Jeg har ikke kunnet skrive helt præcist om det før nu, fordi jeg først i den forløbne uge har modtaget de sidste to sider af din mors politianmeldelse mod din far og mig. Politiet i Horsens, som jeg kan forstå, at din mor har meget gode kontakter hos, ville nemlig ikke udlevere papirerne. Så vi måtte gå til Statsadvokaten i Viborg, som derefter har skaffet papirerne til os.

Derfor kan jeg først nu fortælle dig, at din mor har fabrikeret helt nøjagtig 76 sider til politiet for at få et såkaldt politi-tilhold mod din far og mig. Et politi-tilhold er en afgørelse, som betyder, at en person ikke må komme på en adresse.

Så politiet havde da noget at arbejde med, kan man sige. Men som du sikkert ved, var det alligevel ikke muligt for politiet at finde én eneste sætning i det store materiale, som gav grundlag for at sigte din far eller mig for noget. Heller ikke i de syv sider, som din mormor og morfar har bidraget med.

Årsagen er nok, at din mor har fyldt politianmeldelsen med de rene latterligheder, som må have gjort hende totalt til grin på politistationen. I hvert fald hos dem, som hun ikke har gode forbindelser til. Hvad siger du f.eks. til den her bid af din mors skriblerier:

UdleveringAfKatsNavn.gif

Der er selvfølgelig ingen grund til at gøre nogen hemmelighed ud af den slags dagligdags ting. Så interesserede kan stadig få svarene i min beretning om, hvordan din mor smed mig og din kusine, Therese, ud og truede mig med politiet, da vi kom for at høre, om du kom med til din farmors 70 års fødselsdag.

Volvoen får ikke flere ridser af den grund, og Felix kan jo bare løbe hen til politiet, hvis den føler sig generet… Ak, ja. De to linier viser desværre, at den er helt gal med din mors dømmekraft.


En stor del af politianmeldelsen rummer din mors forgæves forsøg på at få politiet til at komme efter maikensgave.dk, men her var der heller ikke noget at komme efter. Godt det samme, for så skulle vi i gang med at lukke i tusindvis af hjemmesider. Og så ville der ikke længere være nogen steder, hvor vi kunne fortælle dig om din familie.

Men nu kan jeg for første gang også fortælle dig, hvordan din mor helt konkret forsøger at jorde din far i den samme politianmeldelse.

Din fars besøg på din fødselsdag

Allerede på den første side anmelder din mor, at din far kom på besøg hos jer på din 14-års fødselsdag d. 17-6-13, hvor han forsøgte at overbringe en fødselsdagsgave til dig. Alle interesserede kan læse, hvordan din mor blandt andet bød fødselsdagsbuddet «velkommen» med følgende ord: Vil du ødelægge børnenes dag lige fra morgenstunden?

Men jeg kan komme helt i tvivl om, hvorvidt din mor overhovedet var tilstede, når jeg læser hendes beskrivelse af visitten i politianmeldelsen. Hun opfattede din fars besøg som upassende og krænkende…

KraenkendeFoedselsdagsvisit.gif

Den eneste, der kan kritiseres for sin opførsel den pågældende morgen, er din mor. Prøv selv at spørge dine søskende, som var til stede. Det er efter min mening rendyrket ondskab at beskylde din far for at være krænkende, når han blot forsøger at aflevere en fødselsdagsgave til dig, og når den udførlige beretning jo tydelig viser, at den eneste, der krænkede nogen, var din mor.

Jeg håber virkelig ikke, at andre af landets skilsmissefædre nogensinde er løbet ind i sådan en omgang tilsvining fra deres eks-kone. Og så skal han endda udsættes for 14 dage senere, at besøget bruges i en politianmeldelse for chikane mod ham…

På den første side anmelder din mor bl.a. din kusine for at linke til maikensgave.dk. Det, som hun linkede til, var i øvrigt en fødselsdagshilsen og en beretning om den overnatning i telt sammen med din søster, som du også havde fået en invitation til, men som vi ikke fik noget svar på. Din mor mener åbenbart, at kærlig information mellem kusiner er en sag for politiet…

Jeg har allerede beskrevet, hvor helt igennem ulækkert det er, at din mor går efter din 15-årige kusine i en politianmeldelse. Og jeg har i den forbindelse bedt din mor om en anden gang at jagte nogen på sin egen alder. Beskrivelsen er i øvrigt opdateret med en skærmkopi fra politianmeldelsen af, at Therese skriver på din Facebook-profil. Det er lidt historisk, for din savnede kusine er selvfølgelig hevet af din Facebook for længe siden. Fødselsdagshilsener og beretninger om overnatninger i telt er åbenbart for skrap kost for din mor, og jeg kan godt nogle gange være bekymret for, om du er offer for en kontrol, der er løbet helt løbsk.

UdleveringAfHistorienPaaFacebook.gif

Men som du kan se, bliver din far også meldt til politiet for at linke til maikensgave.dk på Facebook. Og din mor har endda givet politiet fuld dokumentation, så de rigtig kan komme efter din far. Her er det første skærmdump fra din mors politianmeldelse:

UoverkommeligtAtSvareFarmor.gif

Her kommer et mere (din mor er grundig, må man sige):

DelteLinkPaaFacebook.gif

Og minsandten, om ikke din far har fået tre links fra Facebook med i din mors politianmeldelse (ja, det er en værre far, ham):

LaverLinkOmFoedselsdagsbesoeg.gif

Ja, du ved vel, at vi lever i et frit land, hvor der hver eneste dag bliver skrevet millioner af links på Facebook og andre steder. Når din mor kan finde på at anmelde weblinks til et fuldt lovligt websted, som politiet tilmed ikke kan finde nogetsomhelst forkert ved, så fortæller det desværre noget om, hvor forelsket din mor er i overvågning og kontrol.

To lykønsknings-SMS’er fra din far

Din mor har også valgt at tage to SMS’er fra din far til dig med i politianmeldelsen, hvor de indgår i din mors 10 sider lange såkaldte «Fakta om chikaneforløb fra april til juli 2013». Ja, det lyder jo meget alvorligt, men lad os en gang se på dem.

Det drejer sig om følgende to SMS’er, som begge er sendt på din fødselsdag:

TillykkeViaSMS.gif

NytTilbudOmGave.gif

Vi bemærker, at din mor har husket at skrive SMS’erne helt ordret, så alle eventuelle kriminelle forhold kan blive afsløret. På samme måde har hun husket at sætte præcise «gerningstidspunkter» på. Ja, der mangler kun sekunderne, som jeg må råde din mor til at få med næste gang. En politisag skulle jo nødig falde til jorden på grund af et upræcist klokkeslæt…

Politianmeldelsen rummer i øvrigt også en håndfuld kærlige SMS’er til dig fra din pap-mor - og et par stykker fra mig, sagde hunden.

Det får mig til at tænke på, hvordan man kan SMS’e til dig - uden at blive meldt til politiet af din mor. Har du et godt forslag, Maiken?

Mail-korrespondance

Endelig rummer din mors politianmeldelse en kopi af en længere mail-korrespondance mellem din mor og din far om de ting, du har stående hos din far. Din mor vil have dem udleveret, mens din far mener, at de skal blive stående, så de står klar den dag, du igen kommer på besøg og måske på overnatning, når du får lyst, Maiken.

I mailsene beder din far om at få en forklaring på, hvorfor din mor går rundt og kalder mig for «Pædofil-Jan». Den får han aldrig, og dermed slutter korrespondancen.


Når jeg kikker alle eksemplerne igennem, så ser jeg kun ting, som vil være ganske almindelige hverdags-begivenheder i alle andre menneskers liv. Endda tilsat en god del kærlighed fra din far, som - jeg ved - stadig savner dig utrolig meget.

Men tre links på Facebook, to fødselsdags SMS’er, et morgenbesøg med en fødselsdagsgave og et par mails om dine ting. Mere står der ikke om din far. Men det er altså nok til, at din mor fluks går i gang med at skrive til politiet. Og nok til, at hun først stopper ved side 76.

Dette bør efter min mening give stof til eftertanke hos alle, der har med din mor at gøre. Stor forsigtighed må tilrådes. Men som alle kan se i tilfældet med din far, er det ikke en gang nok.

Godt, at vi har politiet til at stoppe den slags vanvittige anmeldelser. Ellers havner alle landets fædre da bag tremmer, inden året er omme.

Hele sagen ligner til forveksling forfølgelse af din far. Men du skal ikke være bekymret for ham. Han klarer sig fint - og lever jo i øvrigt på rimelig sikker afstand af din mor.

Jeg er straks mere bekymret for, hvordan din mors krigsførelse påvirker dig i hverdagen. Har du snart fået nok, Maiken?


I øvrigt hører jeg, at din mor truer med at gennemse dine internet log-filer for at skræmme dig fra at læse her på Maikensgave.dk. Det skal du selvfølgelig ikke finde dig i, og jeg har et godt lille trick her.

Hvis du bruger Internet Explorer, kan du slette alle sporene efter de sider, du har været inde at kikke på, ved at gøre følgende tre ting - og sætte fluebenet ved spidsen af den store pil. Noget lignende er også muligt på alle andre browsere. Hvis det driller, kan du evt. få en veninde til at hjælpe dig.

FifOmMidlertidigeFiler.gif

PS: Hvis du har modtaget den tidligere 74-siders version af politianmeldelsen fra Maikens mor mod Maikens far og mig som pdf, så kan du selvfølgelig få en opdateret version med alle 76 sider. Send ønsket i en mail på info@udvandrerne.dk, eller klik på et af kommentar-linksene nederst på siden, og skriv ønsket der.


Er der en og anden, som spekulerer lidt på, hvad Maikens mor kunne hitte på at fylde resten af den 76 sider lange politianmeldelse med, når det nu kun lykkedes hende at skrabe lidt links, SMS’er og hverdagshistorier sammen om Maikens far? I så fald kommer svaret her: Resten af politianmeldelsen - som altså også blev afvist - handler om mig, der er forfatter til denne historie. Det kan du læse mere om i næste nyhedsbrev, som jeg regner med at kalde «Lindas Løgne Liste».

Planlagt til næste brev:
Lindas Løgne Liste