Kære Maiken
Den her gang vil jeg for en gangs skyld skrive lidt til dig om min bror, altså din far, som jo kun har haft mulighed for at se små glimt af dig, efter at du for et år siden flyttede helt over til din mor.
Han savner dig endnu mere end os andre, og derfor valgte han at tage på besøg hjemme hos dig og dine søskende på Fjordvangsalle 11 her i mandags - d. 17-6-13 - på din fødselsdag for at aflevere en fødselsdagsgave til dig.
Det må da leve op til kravene for at blive nævnt på maikensgave.dk…
Men din far fortæller, at han ikke fik nogen særlig fødselsdagsagtig modtagelse, da han stod i døren om morgenen.
Han fik aldrig mulighed for at se dig, og din mor hævdede, at du ikke havde lyst til at komme ud i døren og få gaven af ham. Desuden sagde din mor:
Vil du ødelægge børnenes dag lige fra morgenstunden?
Det mente din far ikke, at han gjorde på nogen måde. Han havde jo bare en fødselsdagsgave med til dig. Men det ændrede ingenting.
Din far syntes, at detvar underligt, at du ikke skulle have lyst til at modtage en gave fra ham, når han aldrig har gjort dig noget.
Din mor gav ham ret i, at han han ikke havde gjort dig noget, men hun blev ved med at sige, at du ikke havde lyst.
Din far mente modsat, at det måtte være på sin plads, at du selv kom og fortalte, hvis du ikke havde lyst til at få overrakt en gave af ham. Men det hjalp ikke.
I stedet påstod din mor, at din far forsøgte at lokke dig.
Det kunne din far ikke se, at han gjorde.
Din mor bad i stedet din far om at aflevere din gave til hende selv eller i postkassen. Men det ville din far ikke gå med til, fordi han har dårlige erfaringer med de gaver, der bliver sendt til dig. F.eks. fik den seneste julegave fra dine to halvsøskende lov at ligge et par måneder efter jul, inden du fik dem.
Din mor svarede, at det ikke var hendes men din søsters skyld, at gaverne havde fået lov at ligge oven på et klædeskab.
Herefter valgte din far at gå igen og fortsætte køreturen til sit arbejde.
Din fars nye kone foreslog bagefter via SMS til dig, at du kunne komme at hente gaven hos hende. Hun foreslog siden via SMS, at din ældste halvsøster kunne komme over med gaven til dig, fordi hun så også kunne hilse på dig. Hun savner dig nemlig rigtig meget.
Men der kom ingen svar på nogen af SMS’erne til din mobil, sådan som vi efterhånden er blevet vant til. Så nu er gaven leveret tilbage til forretningen. Det var i øvrigt en flot halskæde, har jeg hørt.
For os - din fars familie - blev din fødselsdag altså blot endnu et kapitel om, hvordan du med djævlens vold og magt skal isoleres fuldstændig fra os alle.
Din far fortæller mig i øvrigt, at han selv så din søster bære de omtaltejulegaver ud i den bil, som din mor hentede din søster i før jul. Så gaven kan ikke have været helt ukendt for din mor juleaften.
Derudover undrer jeg mig over, hvordan din mor kunne vide, at du ikke havde lyst til at komme ud til døren og få din fødselsdagsgave? Din far havde ikke meldt sin ankomst på forhånd, og hvor mange diskuterer igennem på forhånd, hvad de har lyst til og ikke lyst til, hvis en far skulle ringe på døren med en fødselsdagsgave?
Endelig håber jeg, at du havde en god fødselsdag, og at der nåede nogle dejlige gaver helt frem til dig.
Du kan efter min mening roligt nyde dem. Dem, du har fået gaverne fra, har helt sikkert givet dem i den bedste mening. Tro mig. De er ikke ude på at «lokke» dig. Jeg har aldrig hørt om nogen, der lokker med gaver.
Har du?
Bortset fra det mangler jeg ord.
I stedet vil jeg gentage den «velkomst», som din far fik. Den besked fik din far nemlig to gange, og så kan jeg vel også tillade mig at skrive det to gange:
Vil du ødelægge børnenes dag lige fra morgenstunden?
…sagde din mor til den mand, der var mødt op med en fødselsdagsgave til sin datter, som han så sjældent får lov at se.
Hvad ville en rigtig mor have sagt?
Jeg lader den stå et øjeblik.
Er det nu, man kan ringe til en ven???