Så står teltet klar - med kulørte lamper

Brev fra Familien Læburgh Larsen:

Hej Maiken

Glædelig sommer! Vi har godtnok ventet på den i to-tre år, men nu er den da heldigvis kommet.

Og ingen sommer, uden at vores orange telt skal slås op ude i haven.

Therese stillede teltet op sammen med sin veninde Maria i torsdags, hvor de to også overnattede i det.

Lørdag sov jeg sammen med Therese i teltet, og det var virkelig friskt. Meget bedre end den lummervarme luft inde i huset.

På onsdag kommer din far og dine to søskende herop for at grille og overnatte i telt. Din søster bookede en plads i teltet allerede til konfirmationsfesten for din bror.

Men det er et fire personers telt, vi har, så der er også plads til dig, Maiken.

Derfor inviteres du hermed til at overnatte i telt sammen med Therese og din søster fra onsdag til torsdag.

Bare ring eller send en SMS til din far eller os. Så bliver du hentet på Fjordvangsalle 11 på et tidspunkt, som passer alle.

TeltMedKuloerteLamper.jpg

Teltet er klart. Lamperne er klar. Ja, selv månen er klar. (Foto: Therese)

De kærligste hilsener fra Therese, Morten, Lisbeth og Jan i Aarhus