KÆMPE STORT tillykke med fødselsdagen

Brev fra Therese:

Kære kusine

Her kommer lige et KÆMPE STORT tillykke med fødselsdagen i dag. Jeg håber, du får en rigtig god dag med gode pakker og det hele…

Men du går måske stadigvæk til eksamen på efterskolen? Jeg er heldigvis færdig med mine eksaminer, var oppe i almindelig tysk og Goethe-tysk, som jeg har gået til. Derudover skulle vi aflevere en større opgave. Så det er dejligt at have ferie nu.

Jeg skrev i min mail til dig forleden, at jeg er kommet galt afsted med min venstre fod.

I mandags fik jeg støttestøvlen af, så nu er jeg ved at lære at gå uden krykker. Det går heldigvis fremad, selvom jeg stadigvæk har smerter. Jeg har ikke lavet planer for ferien endnu, men jeg skal nok lave lidt af hvert. Det kommer også an på, hvor meget jeg kan gå.

Jeg skal hilse dig mange gange fra farmor og sige, at hun håber, du har fået hendes fødselsdagsbrev, som hun har sendt til dig på efterskolen.

Farmor bliver jo ikke yngre, og hun kører heller ikke så meget i bil længere. Så hun glæder sig ekstra meget til, at Trine, dig og mig kommer op til den årlige tøsedag hos hende. Jeg glæder mig også helt vildt meget til at se dig igen.

Hører at du snart flytter tilbage til Horsens. Det lyder bare godt, og jeg er spændt på at høre, hvor du skal bo. Du kan altid flytte ind ved siden af mig på Mortens tomme værelse…;-)

1000 FØDSELSDAGSHILSNER

Jeg savner dig

Jeg elsker dig <3

Kærlig hilsen Therese