Din far har første prioritet

Brev fra Jan:

Kære Maiken

Ja, så er det en dag siden, at du skulle have været sammen med Therese. For første gang i flere år. Endda på café Corfitz.

Men sådan gik det ikke, akkurat som du er blevet forhindret i at være sammen med din savnede kusine så mange andre gange.

Nu er jeg tilfældigvis far til Therese, og jeg ved, hvor ondt, det gør hende, at hun ikke må have lov til at se dig. Så det vil jeg tillade mig at fortælle dig lidt om, kære niece.

Når det endnu ikke har været muligt at komme al den ondskab til livs, som du er offer for, så er der trods alt ingen, som kan forhindre, at jeg fortæller dig om den.

Du ved selvfølgelig godt, at Therese stadig kæmper for at få genoprettet kontakten til dig. Men er du også klar over, hvor stort et mod hun udviser for at trænge igennem isolationen af dig?

Therese var med mig, da vi i sin tid ville overbringe en skriftlig invitation til dig om at komme til din farmors 70 års fødselsdag. Men din mor bryder sig tydeligvis ikke om, at du skal have lov at se din familie, for hun ville ikke en gang se invitationen. Og hun ville heller ikke svare på den. I stedet kom hun råbende ud i jeres entre på Fjordvangsalle og truede med at melde mig til politiet, hvis ikke Therese og jeg straks forsvandt.

Da vi var gået, meldte din mor os til politiet alligevel. Vel sådan for at være på den sikre side… Men din mor ville tydeligvis være helt bombesikker på, at du aldrig blev inviteret til noget i din familie igen, så politianmeldelsen blev på 76 sider.

Ak, ja. Sikke en masse vås politiet skulle igennem, før de måtte konstatere, at de var nødt til at afvise hele din mors roman.

I politianmeldelsen gør din mor sig de yderste anstrengelser for at skubbe mig og din far i kløerne på politiet. Men hun går heller ikke af vejen for at jagte børn. Therese, som var 14 år dengang, blev også en sag for politiet ved samme lejlighed. Din mor mente, at din kusines invitationer og kærlige hilsner til dig var chikane

Så Therese har ikke blot oplevet brøle-monsteret på Fjordvangsalle. Hun har også indgået i en politisag takket være din mor.

På den baggrund vil jeg godt rose Therese for, at hun alligevel turde gå hen og ringe på din mors dør den 4-3-17 for at invitere dig på Corfitz.

Desværre ved vi jo både fra den højlydte scene, fra de omadresserede breve og fra de spærrede SMS´er til dig, at det er sværere at informationer igennem til dig end til en fange i et fængsel. Derfor havde Therese på forhånd fået det gode råd med på vejen, at hun ikke skulle overlade kuverten med invitationen til din mor.

Men det var din mor, der åbnede døren, da Therese og hendes kæreste ringede på døren ved 14:30-tiden.

Og gæt en gang: Du var (selvfølgelig) ikke at træffe.

Derpå spurgte Therese, hvornår hun så kunne komme til at give dig invitationen.

Gæt en gang til: Det vidste din mor sørme godtnok ikke lige…

Sådan forhindrer man to kusiner, som savner hinanden, og som er blevet holdt isoleret fra hinanden i næsten fem år, i at se hinanden igen.

Og det var så det. Sådan holder man en familie på afstand. Denne gang helt uden at hæve stemmen - og helt uden at bruge et eneste minus-ord. Men din mor har også haft næsten fem år at øve sig i. Ja, lige siden hun mistede børnepengene, og du «forsvandt» måneden efter.

En enkelt formaning fik Therese dog lige med på vejen. Hun skulle ikke bryde sig om at komme en anden gang og besøge dig uanmeldt. Det vil ifølge din mor være «for overvældende» for dig at møde Therese, uden at det er aftalt på forhånd!

Tja. Du har da ganske frivilligt omfavnet Therese flere gange, helt uden at det var aftalt på forhånd… Bl.a. den dag, da Therese ringede på døren hos dig, og din mor ikke var hjemme. Så det lyder godt nok noget sygt, at det skulle være for overvældende for dig at møde den kusine, som du har savnet gennem så mange år.

Lige inden Therese skulle til at gå, slog din mor fast, at det ikke er din familie (altså Therese, din farmor, din onkel og sådan nogen), der står først for, når du «er klar» til at snakke med nogen i familien. Det gør din far!

Det var en meget smart måde at forsøge at sparke din kusine af helt ud dit liv på. Og bemærk igen: Ikke et eneste minus-ord. Det virker nærmest helt rart, når din mor smækker fængselsporten i.

Til gengæld er det godt at høre, at din far har første prioritet hos dig. Vi lever fint med at stå bag ham i køen…;-)

Men det kan da undre, at din interesse for din far kommer ud af munden på en person, der har gjort alt (men uden held) for at bringe din far i fedtefadet hos politiet - og holdt ham på afstand af dig i næsten fem år.

Gad i øvrigt vide, om det her besøg fra Therese også var chikane i din mors øjne. Jeg må hellere få tjekket hos politiet…

Ind til da må jeg indse, at Therese ikke blev belønnet for sit mod, da hun ringede på fængselsdøren den 4-3-17…

…men hun fik vist, hvor meget du stadig betyder for hende.

Det er jeg i grunden lidt stolt af, for det er den slags, vi lægger vægt på i den del af din familie, som du i årevis har været isoleret fra.

Planlagt til næste brev:
Har du nogensinde set en politianmeldelse på 76 sider?