Maiken. Her i sommer har isolationen af dig i forhold til din familie nået nye højder, i og med at vi nu er begyndt at få afvist leveringen af SMS’er til dig. Derfor gruer vi for, om du heller ikke har haft mulighed for at se det brev, som din farmor har sendt til dig pr. papirpost onsdag d. 20-8-14. Heldigvis tog vi et billede af det. Og heldigvis har vi informationskanalen Maikensgave.dk, som ingen kan lukke ned for, til at vise det på. Så her har du brevet fra din farmor:
Kære Maiken
Lige en lille hilsen fra din gamle farmor.
Jeg var ked af, at du ikke kunne komme herop på den lille miniferie. Så jeg vil lige fortælle dig, hvad vi brugte dagene til.
Jeg havde lovet at vise og fortælle noget om min barndom og jeres oldeforældre. Så vi kørte til Holmsø og Haverslev for at se, hvor farfar og jeg er født. Begge gårde eksisterer endnu - men selvfølgelig med nye ejere.
Vi så også vores gamle skole. Bagefter kørte vi til Haverslev kirkegård, for her er hele vores slægt begravet.
I gamle dage flyttede folk ikke så langt fra, hvor de var født. I dag spredes familier over hele landet, ja sågar til udlandet. Jeg viste også Therese og Trine, hvor farfar og jeg en gang skal begraves.
Dagen efter tog vi til Blokhus for at nyde havet. Og der oplevede vi noget, jeg aldrig har set. Nemlig at havet var blik. Det vil sige, at der ikke var bølger. Det var et smukt syn.
Bagefter shoppede Jan, Trine og Therese i et center i byen, medens jeg hvilede mine trætte ben.
Ellers blev der lavet små håndarbejder og snakket en masse, men vi savnede dig.
Nu er du jo startet på et nyt skoleår, og det bliver mere alvorligt med lektierne. Er du begyndt at tænke på, hvad du vil, når folkeskolen er slut? Du får en masse valg, og det kan godt være svært at finde ud af, hvad man skal vælge.
Jeg kan ikke lade være med at give dig et lille råd. Gå efter noget, du har lyst til - og ikke hvad andre siger, at du skal. Og gå så målrettet efter det.
Jeg var oppe og klippe farfar forleden dag. Han kender mig ikke mere og har næsten ingen sprog mere. Men det er ikke bare trist, for så går han mere ind i sig selv og er mere rolig. Han har ingen bekymringer mere.
Nu må jeg vist hellere slutte. Ellers bliver det en hel roman.
Skulle du få lyst til at skrive til mig, vil jeg blive glad. Så kan vi udveksle små nyheder.
Kærlig hilsen og tanker
Din gamle farmor i Brovst
PS: Maiken. En eller anden har lukket fuldstændig af for enhver kommunikation mellem dig og din fars familie. Her i sommer er et postkort fra din far og papmor til dig og dine søskende ikke blevet vist til modtagerne. Senest har din farmor oplevet at få meddelelse om, at leveringen var afvist, da hun forsøgte at sende en sms til dig om at komme på mini-ferie hos hende. Din kusine, Therese, har også oplevet at få afvist en sms til dig på samme måde. Det samme har din fætter Morten. Gad vide, om der også er blevet lavet en teknisk spærring af sms’er til dig fra gran-fastre, gran-onkler, gran-fætre og gran-kusiner?
Du har tidligere sagt, du synes, det er synd for din farmor, at hun ikke ser dig. Desuden gav du for kort tid siden en krammer til Therese, da I tilfældigt mødte hinanden på gaden. Mon ikke det får alle advarselsklokker til at ringe hos alle normalt tænkende personer, når en mobil har fået lavet en teknisk spærring af sms’er fra personer, som du lige har krammet/synes det er synd for?
Spærringen kan i hvert fald ikke være lavet af en, som synes, du skal have nogensomhelst forbindelse med din fars familie. Ikke en gang med familiemedlemmer, som du savner.
Det ondskabsfulde trick er hermed givet videre til inspiration for alle, som vil forhindre børn i at have kontakt med deres familiemedlemmer.