Sommerferie 2016

Brev fra Therese:

Kære Maiken

Så er sommerferien forbi, og jeg håber, at du har haft en god start på din nye uddannelse. Jeg har i hvert fald haft en oplevelsesrig start på 3.g med foredrag og nyt fag, nemlig erhvervsret. Så det bliver spændende, hvad skoleåret elles kan byde på.

Jeg håber i hvert fald, at du har haft en dejlig sommer fyldt med en masse dejlige oplevelser. Jeg har været lidt begrænset med mine aktivitetsmuligheder i denne sommerferie på grund af min brækkede fod. Lige inden sommerferien, fik jeg den store, klodsede støttestøvle af. Derfor har min sommerferie været basis for genoptræning.

Udover min genoptræning har jeg brugt meget tid sammen med min kæreste og venner. Jeg har været til et par fester, været på stranden og besøgt familiemedlemmer. Jeg har været oppe hos farmor, hvor vi blandt andet spillede Yatzy, og det var super sjovt.

Derudover har jeg bare slappet af og ellers været herhjemme. Jeg kunne jo ikke komme ud at rejse med min ømme fod – det var ellers en skam. Men Danmark er også hyggelig at holde ferie i. Nu er min fod også ved at være god igen. Dog er der et par enkelte smerter engang imellem, men sådan er det jo.

Når jeg er færdig med 3.g, kunne jeg tænke mig at studere tysk på universitetet med en erhvervsretning. Før havde jeg mest lyst til at tage et sabbatår efter HHX, men lige nu har mest lyst til at gå i gang med uni direkte efter, jeg har fået min hue på til sommer. Det glæder jeg mig meget til.

Jeg savner dig så meget, Maiken, og jeg glæder mig til, at vi snart skal ses.

Jeg elsker dig <3

Kærlig hilsen Therese