Om at høre til

Brev fra Farmor:

Kære Maiken

Både din far og din farmor har skrevet et brev til dig på Ølgod Efterskole her i begyndelsen af 2016. Vi håber, at begge breve er kommet frem til dig. Og at de altså ikke er blevet afvist, sådan som du tidligere har været udsat for.

Da du boede hos din mor, nåede postkort ikke frem til dig og dine søskende. Og der var spærret for SMS´er til dig fra din kusine og fætter her i Aarhus samt fra din farmor. Desuden blev det seneste fødselsdagsbrev fra din farmor til dig på Fjordvangsalle 11 i Horsens omadresseret til din far.

Hvis din nye skole har valgt at videreføre denne ondskabsfulde isolation af dig, er du meget velkommen til at lægge en kommentar her på webstedet. Så vil der selvfølgelig blive taget affære.

I mellemtiden skal du i hvert fald ikke snydes for det «brev», som din farmor har skrevet til kirkebladet ved Haverslev Kirke. Det er den kirke, som hun selv tilhører, og som din farfar er begravet ved.

Artiklen handler om, at farmor har valgt at flytte fra Brovst Kirke, som hun tidligere har været medlem af, til Haverslev Kirke. Det hedder at løse sognebånd.

Din farmor blev både døbt og gift med din farfar i Haverslev Kirke, og det har helt sikkert spillet ind i afgørelsen. Det er simpelthen her, hun hører til.

Sådan et sted kan vi alle have brug for, som din farmor skriver sidst i artiklen.

Så kan vi kun bede til, at farmors ønske går i opfyldelse. Også for dit vedkommende, Maiken.

OmAtHoereTil.gif