Jeg stod med din invitation i hånden, men din mor truede med politiet!

Brev fra Jan:

Kære Maiken

Vi har jo stadig ikke fået noget svar på indbydelsen til dig om at komme til farmors 70-års fødselsdag. Men du skal vide, at vi har forsøgt en del.

For det første lå indbydelsen i den ene del af den gave, som vi gav dig til din konfirmation den 28-4-13. Smagte Jelly Beansene i øvrigt godt? Dem er du jo tosset efter, ved vi. Siden måtte vi dog ændre datoen for fødselsdagen fra den 11-5-13 til 25-5-13.

Den nye dato har du fået at vide både her på siden og på en papirsinvitation, som Therese gav dig lørdag den 4-5-13. Din mor var ikke hjemme, da Therese mødte op med invitationen til dig på Fjordvangsalle 11. Men det var du heldigvis.

Det var første gang i mange måneder, I fik lov at se hinanden. Godt at I nåede at give hinanden en krammer og sige, at I savner hinanden.

Svarfristen var sat til lørdag den 11-5-13. Og jeg mindede dig om fristen med en SMS til din mobil om aftenen den 11-5-13. Men der kom ikke noget svar.

At vi ikke får svar fra dig på mobil og Facebook, opfatter vi dog efterhånden som et kapitel for sig selv. Therese lykønskede dig også både på SMS og Facebook med din konfirmationsdag, og det fik hun heller ikke noget svar på. Hun har også så sent som her i pinsen sendt dig en SMS om hendes operation i knæet. Heller ikke noget svar.

Vi ved selvfølgelig godt, at der må være en anden forklaring, når en pige, der savner sin kusine, ikke svarer hende på SMS og på Facebook. Og vi får helt ondt i maven af at tænke på, hvad årsagen kan være.

Men du er min niece og Thereses kusine, og du fortjener, at vi gør alt, for at du får mulighed for at være sammen med din familie. Derfor mødte vi op hos dig og din mors hus den 12-5-13 for - en gang for alle - at få et svar fra dig på invitationen. Men det lykkedes ikke.

Første besøg

Første forsøg var ca. kl. 12:00, hvor Therese og jeg gik op og ringede på jeres dør. Vi ringede mange gange, men der var ingen livstegn inde i huset.

Alligevel bemærkede vi selvfølgelig, at jeres grønne Volvo holdt i indkørslen, og jeres kat, Felix, hyggede sig rundt omkring os. Desuden kunne vi ikke undgå at lægge mærke til, at tre-fire af jeres vinduer stod mindst 10 cm åbne. Køkkenvinduet var endda halvt åbent uden hasp.

Sådan forlader ingen mennesker deres hus, hvis de har lyst til at få noget i erstatning efter et indbrud. Så selvfølgelig måtte der være nogen hjemme. Derfor valgte vi at ringe til din og din mors mobil.

Der var ikke noget svar på nogen af dem, så vi lagde en telefonbesked på dem begge om, at vi stod uden for døren med en invitation til din farmors fødselsdag, og at vi ville vente lidt endnu, hvis I var et eller andet sted i huset.

Vi hørte i øvrigt din mors mobiltelefon ringe inde i huset, men der kom ikke nogen og åbnede døren, så vi valgte at prøve igen lidt senere.

Derefter besøgte vi din far, som havde din bror og søster i den uge. Hos din far gav jeg din søster to stykker papir, som hver især forklarer, hvad vi her hos familien Læburgh Larsen i Aarhus forstår ved at være en familie - og leve som en. Det ene papir var en kopi af invitationen til farmors fødselsdag, som du allerede havde fået af Therese. Det andet var en kopi af min tale til din brors konfirmationsfest med nogle fremhævninger. Jeg havde blandt andet understreget et afsnit om, at vores to familier efter skilsmissen mellem din mor og far skal gøre alt for, at børnene kan være sammen med dem i begge familier, som de har lyst til. Desuden havde jeg fremhævet slutningen, hvor jeg beder vores familie råbe tre gange hurra for begge de familier, som I børn nu en gang tilhører.

Jeg bad din søster om at aflevere papirerne til din mor, og det ville hun gerne. Derefter gik din søster og bror hen til Fjordvangsalle 11.

Andet besøg

Therese og jeg kom hen til jer igen ved 12:45-tiden. Det så ud til, at din søster var kommet, men ikke din bror. Ham overhalede vi nemlig på vejen.

Vi ringede på, men der var stadig ingen, der åbnede døren. Det hele virkede lige som før. Volvo i indkørslen, halvåbne vinduer.

Så nåede din bror frem. Han valgte at gå ind ad kælderdøren, og jeg bad ham fortælle indenfor, at vi ventede udenfor på at få et svar på fødselsdagsinvitationen.

Lidt efter åbnede din bror hoveddøren med denne besked: «Hun siger, I skal køre igen». Jeg tænkte: «Alle vil da svare på en fødselsdagsinvitation». Så jeg bad ham om at spørge en gang til.

Din bror gik ind igen, men han kom ikke tilbage. Yderdøren fik blot lov at stå åben.

Der her må være en stor misforståelse, tænkte jeg, Så jeg trådte ind i entreen og spurgte ind igennem den halvåbne dør til køkkenet, hvorfor vi skulle køre, og hvad vi havde gjort.

Så skete der noget. Pludselig åbnede din mor køkkendøren og kom ud i entreen.

Det vil altså sige, at din mor under andet besøg - og måske også det første - havde gemt sig for os inde i huset, mens vi stod og ringede på. Desuden valgte hun inde fra huset at sende din bror ud for at bede os om at forsvinde!

Jeg troede simpelthen ikke, at en mor kunne finde på at gøre sådan noget! Din mor er familieoverhovedet på Fjordvangsalle 11. Hvordan kan hun så finde på at gemme sig inde i sit hus og bag sin søn, når din onkel og kusine står i yderdøren med en invitation til din farmors fødselsdag? Jeg blev virkelig trist - og bekymret for både dig og dine søskende.

Men det blev meget værre. Det blev direkte ubehageligt. Men jeg er nødt til at fortælle dig om det. Jeg ved jo i forvejen, at din mor har gået og kaldt mig pædofil, lige som hun har forsøgt at bilde jer børn ind, at maikensgave.dk har virus.

En mor, der fortæller sine børn den slags løgne, gør mig bange for, at du ikke vil få hele sandheden at vide om vores forsøg på at få et svar på invitationen fra din farmor. Derfor dette brev, som jeg ikke vil ønske for nogen anden onkel, at han bliver nødt til at skrive.

Hvad værre er. Hvis du nu også var inde i huset, da vi stod i hoveddøren, hørte du måske kun nogle små bidder af det, der blev sagt og råbt ude i entreen. Også derfor er jeg simpelthen nødt til at fortælle sandheden om, hvad der i virkeligheden skete.

Din mor kom altså ud i entreen, og inden jeg kunne nå at sige nogetsomhelst, råbte din mor mange gange efter hinanden: «Gider du godt at gå ud!». Derefter truede din mor med at ringe til politiet.

Jeg blev selvfølgelig chokeret. Hvem forventer at blive råbt ud af et hus og truet med politiet, når man står med en invitation til en familiefest?

Jeg prøvede at berolige din mor ved at sige, at jeg ikke kunne se nogen grund til at tilkalde politiet. Derefter råbte din mor endnu en masse gange gange, at jeg skulle gå ud.

Det kan bremse al kommunikation, når en person står og råber den samme, korte sætning ind i hovedet på én så mange gange. Men under strømmen af ord fra din mor fik jeg alligevel råbt tilbage, at din farmor fortjener et svar på invitationen, og at din mors opførsel bedst egner sig til at smadre en familie. Din mor svarede dog ikke på noget af det.

Til sidst opgav jeg at få et svar på det med invitationen og sagde, at jeg selvfølgelig ville gå, når jeg ikke var velkommen hos din mor. Men først ville jeg gerne lige have et svar på, hvorfor din mor har gået og kaldt mig pædofil over for jer børn.

Her blev der for første gang en lille pause i råberiet, men din mor svarede aldrig på det. I stedet fortsatte hun med at gentage et utal af gange, at jeg skulle gå.

Derefter nåede jeg at nævne løgn nummer to fra din mor om virussen på maikensgave.dk. Selvfølgelig er der ikke virus på maikensgave.dk. Du - og alle andre - kan roligt gå ind og læse artiklerne på siden.

Derpå forlod jeg huset sammen med Therese, der hele tiden havde stået på trappen. Hun var også meget chokeret over din mors opførsel.

Therese var med, for at I to kunne være lidt sammen igen efter jeres møde for en uge siden. Men det gav din mor ikke mulighed for.

Klar til tøse-nat

Maiken. Jeg kan ikke vide, om du sad et eller andet sted i huset - måske endda gemt af vejen - og hørte småbidder af diskussionen mellem din mor og mig. Men her har du i hvert fald hele historien, sådan som din onkel og din eneste kusine oplevede den.

Det er meget trist, at man skal mødes med trusler om politiet, når man ringer på døren med en invitation til en 70-års fødselsdag.

Jeg kan godt være bange for, at episoden med din mor vil gøre dig ked af det. En fødselsdag i familien skulle jo gerne være noget med glæde og fest, og det er lige præcis derfor, vi gerne vil invitere dig til at være med i den.

Men jeg håber også, du kan se, at din familie her i Aarhus med djævlens vold og magt skal tages fra dig, og at din farmor tilsyneladende ikke skal have lov til at se dig igen.

Heldigvis har vi så mange klare tegn på, at du ønsker at have kontakt med os - og ikke mindst Therese. Det samme ønsker Therese.

Vores orange telt her på Kornmodsbakken er klar til endnu en tøse-nat her i sommer. Din søster har allerede meldt sig til. VI MANGLER BARE DIG!

Du får en invitation fra Therese her på maikensgave.dk i juni.

Du skal aldrig være i tvivl om, at vi vil blive ved at kæmpe for, at du kan få lov til at være sammen med alle dem i din familie, som du har lyst til.

Vi fortsætter, uanset hvad vi bliver truet med. Sådan bør en familie gøre, og sådan gør vi selvfølgelig også.

Og vores oplevelse med din mor den 12-5-13 fortæller os desværre, at der må være noget helt galt på Fjordvangsalle 11 i Horsens. Derfor er der mere grund til at slå hul i muren omkring dig end nogensinde før.

Planlagt til næste brev:
Tillykke med fødselsdagen