SÅ ER MAIKENS FARMOR OGSÅ BLEVET KOBLET AF
I forvejen er Maikens familie på faderens side blevet systematisk afskåret fra at kommunikere med Maiken. Og senest er isolationen af vores kusine også gået ud over Maikens farmor, som der nu er lavet en teknisk spærring af, så hun er forhindret i at sende en SMS til sit savnede barnebarn. Læs også farmors brev til Maiken, som vi ligeledes er tvunget til at lægge her på Maikensgave.dk for at være sikre på, at det når frem til Maiken.
FRA POLTIRAPPORTEN
Maikens mor har meldt Maikens onkel til politiet to gange sidste sommer, og så blev Maikens far også lige meldt til politiet, nu hun var i gang. Alle anmeldelser er blevet afvist. Også selv om den ene var på 76 sider. Ja, det taler vel for sig selv. Læs bl.a. om, hvordan et fødselsdagsbesøg, to kærlige SMS´er og tre links på Facebook var nok til, at Maikens far blev meldt til politiet - for chikane! Se også, hvordan Maikens mor har valgt at beskrive Maikens onkel som pædofil-agtig og trække Maikens 14-årige kusine (på daværende tidspunkt) ind i den ene politianmeldelse. Læs meget mere ved at klikke på linksene i venstre spalte.
To kusiner, der savner hinanden, har også ret til at se hinanden! Desuden skal alle have lov til at være sammen med de familiemedlemmer, som de har lyst til. Også i en skilsmisse-familie.
De to rettigheder burde være en selvfølge her i 2014, men de ser desværre ikke ud til at gælde for vores kusine Maiken Møller Larsen, Fjordvangsalle 11 i Horsens. Hun er datter af min bror, som er skilt fra hendes mor. Efter flere år med 7-7 deleordning har Maiken siden sommeren 2012 boet på fuld tid hos sin mor.
Vores familie har ikke haft mulighed for at være sammen med Maiken siden den 24-6-12. Weekenden forinden havde Maiken i øvrigt sovet hos sin eneste kusine, Therese, min datter, her i Aarhus. Alligevel bad Maikens mor os senere på sommeren om at holde os væk fra Maiken i «en periode». Og da vi nogle måneder senere spurgte, om ikke Therese kunne komme på besøg hos Maiken, afslog moderen.
Ikke desto mindre har vi undervejs fået adskillige tegn på, at Maiken stadig gerne vil være sammen med sin kusine og eneste onkel-familie. Et eksempel var, da Therese den 4-5-13 ringede på døren på Fjordvangsalle 11 for at aflevere en invitation til Maiken om at komme med til hendes farmors 70-års fødselsdag. Maikens mor var tilfældigvis ikke hjemme, og hvad skete: De to piger omfavnede hinanden og fik sagt, hvor meget de savner hinanden.
Det blev dog en kort genforening af de to kusiner. Der kom nemlig ikke noget svar på invitationen. Og da min datter og jeg ringede på den samme dør den 12-5-13 for at få et svar om fødselsdagen hos farmor, var der først ikke nogen, der åbnede døren. Maikens mor gemte sig nemlig inde i huset. Da hun endelig kom ud, gik der kun få øjeblikke, før hun truede med at melde mig til politiet, hvis ikke vi straks forlod hendes hus.
Og det blev ikke ved truslen. Da vi havde forladt stedet, meldte Maikens mor mig til politiet.
Godt gået, hvis målet er, at Maiken aldrig nogensinde mere skal have lov at se sin eneste kusine og fætter her i Aarhus, sin onkel og tante eller sin farmor og farfar for den sags skyld.
Men reaktionen og anmeldelsen vidner desværre også om store brist i dømmekraften. Hvordan kan nogensomhelst - og da især en mor - overhovedet komme i tanker om sådan noget? Der må jo være noget helt galt bag Berlinmuren på Fjordvangsalle 11. Og vi frygter, at Maiken er offer for dette.
At Maiken så konsekvent aldrig svarer på lykønskninger og andet via SMS’er eller indlæg på Facebook fra min datter, er kun til at få endnu mere ondt i maven af. Alle andre vil da svare en kusine, som de savner.
Vores familie her i Aarhus har holdt utallige fødselsdage, ferier og sammenkomster med Maiken i 13 år. Hvorfor må Maiken nu lige pludselig ikke se nogen af os overhovedet? Og hvorfor er det så vigtigt at holde os væk fra hende, at der skal trues med politi? Et skilsmissebarn har jo netop endnu mere brug for at have nogle familiemedlemmer at støtte sig til.
Denne hjemmeside, maikensgave.dk, er lavet som en del af vores konfirmationsgave til Maiken den 28-4-13. Den skal sikre en informationskanal til Maiken, som ikke kan klippes over, så hun altid ved, hvordan det går med hendes familie, og så hun kan læse og mærke, at vi altid er der for hende.
Baggrunden for hjemmesiden er utrolig trist. Men jeg ser ingen anden udvej, som tingene står i øjeblikket. Desuden skal jeg ikke klage. Jeg har jo mulighed for at se alle de familiemedlemmer, som jeg har lyst til.
Altså lige bortset fra Maiken, som vi alle savner utrolig meget.
Gode råd og kommentarer til, hvordan vi kan få genforenet i hvert fald de to kusiner, modtages med stor tak. For der er tilsyneladende ingen hjælp at få nogen steder. Især ikke fra myndighederne, som brillierer med en række afgørelser og beslutninger, der blot skaber større og større afstand mellem Maiken og vores familie. Ingen gør noget - i bedste med børnene som våben-stil. Eller burde det i lige så høj grad hedde Med myndighederne som våben?
Lige nu ser det ud til, at tingene kun kan skubbes i den rigtige retning af privatpersoner, som går ind for det med at være en familie. Og leve som én. Det kan f.eks. være forældre til en af Maikens klassekammerater på Hulvej Skole, hvor hun går. Eller det kan være en, som kender Maiken gennem hendes veninder - eller fra fritidsaktiviteter.
Ja, det er langt ude. På den måde ligner forslaget hele situationen omkring Maiken.
Med venlig hilsen
Jan Larsen, Kornmodsbakken 176 i Aarhus Maikens onkel
PS - særligt for bedsteforældre: Prøv at forestille jer, at I skal holde en rund fødselsdag, hvor I gerne vil se alle jeres børnebørn. Men jeres søn bliver meldt til politiet af jeres ex-svigerdatter, da han forsøger at invitere det ene af børnebørnene. Og anmelderen er vel at mærke jeres ex-svigerdatter, som blot tre måneder tidligere har ringet til jer for at takke for julegaven til det samme barnebarn…