Fødselsdagshilsen og invitation fra farmor

Brev fra Farmor:

Kære Maiken

Du fik allernådigst lov at besøge din far to gange - og chatte lidt med ham på Facebook - her i foråret. I den forbindelse fik du sagt, at du gerne vil mødes med hele din familie. Men det skulle du aldrig have sagt: Straks blev der igen lukket ned for kontakten til din familie: Nul samvær. Nul kommunikation. Du fik også en invitation både fra din far og din farmor til et besøg i Brovst sammen med din savnede kusine. Men det måtte tydeligvis ikke blive til noget. Ikke en gang et svar på invitationen til din fætters studenterfest kunne der blive plads til.

Det triste resultat: Du er nu i gang med din tredje sommerferie i total isolation fra din far og din fars familie.

Derfor er der ingen udsigt til, at du bliver sluppet fri til at hente det brev fra din farmor, som ligger og venter på dig hos din far.

Godt at det ikke lykkedes for din mor at få lukket Maikensgave.dk. Et websted kan nemlig springe over selv den højeste Berlin-mur.

Efter nedlukningen af Facebook-chatten og besøgene hos din far er Maikensgave.dk nu igen den eneste måde, hvorpå vi - din familie - kan vise både dig og alle andre, hvor meget vi savner dig, og hvor meget vi holder af dig.

Jeg tog heldigvis et billede af brevet, inden det blev postet. Så her kommer sommerbrevet fra din farmor, som du så gerne ville have besøgt.

Kærlige feriehilsner fra Din onkel i Aarhus

PS: Vi havde en rigtig god studenterfest med grill-brunch på Flammen i Aalborg, tur til stranden og hygge med masser af solskin i din farmors have på Grabowsvej. Men du manglede i allerhøjeste grad, Maiken. Også til at tæve din familie i «røvhul».


Fosses15A.png

Fosses15B.png

Brevet er skrevet 14-6-15 - altså før din fødselsdag.


(Hvis du har lidt svært ved at tyde farmors skråskrift…:)

Kære Maiken

Ja, du bliver nok forbavset over at jeg skriver til dig, men jeg blev så ked af, at du ikke kom herop på besøg. Men da det ikke kunne lade sig gøre, vil jeg sende dig en hilsen i anledningen af din snarlige fødselsdag.
Tænk, 16 år. Jeg husker tydelig, da farfar og jeg troppede op på Horsens Sygehus for at se jer. Dig fik vi lov til at løfte og røre ved. Du var så kvik og fin. Filip måtte vi nøjes med at se på. Han fik lidt ilt.
Hvor er der sket meget sidenda. Nu er du ved at læse til eksamen. Jeg håber, det går godt. Det er jo nu, at resultaterne har indflydelse på fremtiden. Er du begyndt at tænke på, hvilken retning du vil vælge?
Jeg synes, det er svært for I unge i dag. Det ser jo ud som om I unge kan vælge frit fra alle hylder, hvad uddannelse angår. Men virkeligheden er en anden.
Jeg har problemer med din fødselsdagsgave. Det er jo ikke tilladt at sende penge i breve. Men gaven ligger og venter på, at du kommer på besøg. Ellers må jeg gøre, som jeg plejer og sætte den ind på din børneopsparing. Men så går der jo en del år, inden du får glæde af den. Med din alder ved jeg, at du godt kan bruge pengene nu.
Jeg ved godt, at det ikke er moderne at skrive breve. Men jeg vil blive så usigelig glad, hvis du sender mig et par ord om, hvad du går og får tiden til at gå med, og hvilke tanker du går og tumler med.
Da jeg var på din alder, havde jeg en bedstemor, som jeg skrev sammen med. Det fik så stor betydning for mig, at jeg nu så mange år efter tænker på hende med stor glæde.
Nu må jeg slutte. Håber, du har det godt, og at vi snart ses.

Kærlig hilsen
Farmor

PS: I skal have tak for den smukke dekoration, som I har sat på farfars gravsted midt i februar. Jeg så den en uge senere, da jeg var til gudstjeneste i kirken. Jeg fik lige øje på det røde silkebånd. Det var godt, at brevet lå i en plastpose. Jeg gemmer det som et kært minde.

Ligeledes den smukke skål, som jeg sætter ny pynt i og sætter op på graven igen. Der er mange, der sætter dekorationer og blomster på graven, men uden kort. Så jeg kan ikke takke dem.