Et julebudskab om bedsteforældre

Brev fra Jan:

Kære Maiken

Da jeg var barn, betød mine bedsteforældre utrolig meget. Især når det var jul.

Gaverne fra dem husker jeg selvfølgelig også, men gaver betyder mindre og mindre, som årene går. Sådan tror jeg, at de fleste voksne har det.

I dag ser jeg sådan på det, at den største gave ikke er den gave, der bliver rakt frem imod én. Den største gave er den person, som rækker gaven frem.

Som årene er gået, husker jeg allerbedst, hvad vi lavede, når vi havde besøg af eller besøgte vores bedsteforældre juleaften eller senere i julen.

For eksempel læste din farmor altid op af juleevangeliet, inden vi sang julesange og dansede om juletræet. Roen og halvmørket i stuen på Vilsbæk, når farmor begyndte med «Det skete i de dage…», vil altid stå for mig som et af højdepunkterne i den jul, som din farmor og farfar holdt for din far og mig, da vi var børn.

Desuden forsøgte vi altid at lokke mormor (din oldemor) med ind i soveværelset og op på vægten, men det lykkedes næsten aldrig. For hun vidste godt, hvad vi - det vil sige din farfar, din far og jeg - var ude på. Vi ville nemlig se, om hun vejede over 100 kilo…

Din far og jeg var så heldige at have vores bedsteforældre i lang tid, men i dag må vi nøjes med minderne om dem.

Selv om både din farmor og farfar skam begge lever, så må du desværre også nøjes med minderne om dem. Sådan har det været, lige siden du blev revet væk fra os for halvandet år siden.

Men ingen jul uden bedsteforældre, så her skal jeg forsøge at holde dig opdateret med, hvordan det går dem.

Endnu en juleaften uden dig, Maiken

Din farfar kan desværre ikke deltage i noget julehalløj med familien. Hans sygdom bliver stadig værre. Det har været så slemt, at han her i oktober og november var indlagt på Psykiatrisk Hospital i Brønderslev, så lægerne der kunne finde frem til noget bedre medicin til ham. Nu er han heldigvis tilbage i sine vante omgivelser på plejehjemmet i Brovst.

Din farfar har jo i flere år været så senil, at han ikke kunne genkende din far og mig. Men de seneste måneder har han heller ikke været i stand til at genkende din farmor, når hun besøger ham på plejehjemmet i Brovst. Og det allernyeste er, at han heller en gang lægger mærke til, at hun er hos ham. Det er meget trist og hårdt. Især for farmor.

Samværet med farmor er nødt til at foregå i Brovst, og det gælder især i julen. Derfor har dine søskende og din fars familie netop besøgt farmor, og vi tager også turen op til hende fra Aarhus en af juledagene.

Juleaften foregår jo her i Midtjylland, hvor begge dine søskende og halvsøskende holder juleaften sammen med din far, Ellen og alle os fra Aarhus.

Gaver uanset hvad

Farmor fik jo ikke lov at se dig til sin 70-års fødselsdag, men hun håber selvfølgelig stadig, at det snart kan lykkes. I mellemtiden har hun kun mulighed for at sende signaler og kærlighed til dig i form af gaver, og det gør hun heldigvis i stor stil. For eksempel gør det ingen forskel for farmor, at du ikke længere bor hos din far. Det gør heller ingen forskel, at din mor først gemte sig og siden smed mig ud af jeres hus på Fjordvangsalle 11 og meldte mig til politiet, da jeg aflagde visit i maj for at få et svar på invitationen til din farmors fødselsdag. Du er alligevel et af hendes elskede børnebørn. Sådan fungerer tingene i vores familie, uanset hvor meget andre prøver at ødelægge det.

Gaverne til dig bliver ved med at være de samme som til dine søskende. Og vi prøver at få dem igennem til dig på en måde, så vi er sikre på, at du rent faktisk også modtager dem - og til tiden.

Det med tiden lykkedes ikke sidste jul, hvor nogle af julegaverne til dig fik lov til at ligge på et klædeskab til ind i februar. Men i år vil vi gøre vores til, at der ikke sker lignende «uheld». Din farmor har selvfølgelig igen givet dig en julegave, som dine søskende har fået. Den kan ikke «blive væk», for den er sat ind på den børneopsparing, som din far har lavet til dig.

Gavekortet fra din farmor kan heller ikke forsvinde, for det kommer her: JulehilsenFarmor2013.gif

Genforening blev spoleret af din mor

Det er vel det, som det kan blive til i år. Her i efteråret brød du jo ellers igennem din mors «politiafspærring», da du bad kommunens familieterapeut om at komme til at mødes med både din far, dine halvsøskende, din papmor og din kusine, Therese. Det fik din far besked om den 4-11-13. Datoen er lagt ind i min kalender som en mærkedag. For det var utrolig modig gjort af dig.

Vi var allerede begyndt at glæde os. Ikke mindst Therese, som kæmper for at holde kontakten med dig ved at skrive til dig her på maikensgave.dk.

Det første møde med din far var aftalt til den 26-11-13, men din mor aflyste mødet dagen før. Resultatet er selvfølgelig, at du heller ikke i denne omgang kommer til at mødes med din far eller resten af hans familie, sådan som du ellers gerne vil.

Samtidig har din mor valgt at sabotere genforeningen mellem dig og din familie ved at slæbe din far i retten, hvor hun vil forsøge at pille hans fælles forældremyndighed over dig fra ham. Ja, det hører i hvert fald ikke hjemme i et juleevangelium.

Din mor har ganske vist tidligere erklæret, at hun vil bakke dig op, hvis du ønsker at se din far igen. Men da du så sagde, at det ville du rigtig gerne, glemte din mor åbenbart alt om sin opbakning.

Kan du ikke bruge nogle af alle juledagene til at bringe din mor lidt up to date med, hvem du gerne vil se? Samtidig kan du eventuelt prøve at forklare hende, at det altså er helt normalt for børn at få lov til at være sammen med de familiemedlemmer, som de har lyst til at se. I stedet må du - endnu en jul - nøjes med at være sammen med familien på din mors side.

Har stillet både brev og kuvert til rådighed for politiet

Jeg hilste på din mormor og morfar i kirken, da du blev konfirmeret. De fik også en lamineret lap med adressen på det her websted, så de kunne læse min lykønskning til dig og opfordringen til at give besked, hvis nogen mener, at en halv familie er bedre end en hel familie. Det har de ikke reageret på.

Din mormor og morfar har heller ikke svaret på det brev, som jeg sendte til dem, da din mor havde smidt mig ud af huset og meldt mig til politiet for bl.a. truende adfærd (afvist af politiet som alle din mors andre anmeldelser af din far og mig). I brevet opfordrede jeg dem til at få din mor til at åbne for, at du kan være sammen med din far og din fars familie igen. Desuden skrev jeg, at ingen efter min mening bør stå i vejen for, at du og dine søskende kan være sammen med alle dem i jeres familie, som I har lyst til at være sammen med.

I brevet står der, at jeg går ud fra, at de er enige med mig. Men siden er jeg kommet noget i tvivl om lige præcis det. Det skyldes, at Statsadvokaten i Viborg har sendt mig en kopi af din mors grundløse anmeldelse af din far og mig for chikane her i sommer.

Der var ellers meget at tage fat i. Selve politianmeldelsen er på to sider, men dertil kommer 10 siders såkaldte «Fakta om chikaneforløb fra april til juli 2013» og dernæst 64 sider med bilag. Hele 76 sider fylder din mors politianmeldelse mod din far og mig altså. Alligevel fandt politiet ikke én eneste sætning, som de kunne bruge til at sigte din far og mig for nogetsomhelst. De afviste alle din mors skriblerier om alt fra offentliggørelse af navne på katte og bilmærker til billeder af havetelte.

Jeg ser dog ingen tegn i det store materiale på, at din mormor og morfar har forsøgt at bane vejen for, at du kan få kontakt med din farmor, farfar, far og øvrige familie på din fars side. Tværtimod er hele mit brev til din mormor og morfar havnet som bilag i din mors politianmeldelse. Din mormor og morfar har dermed bidraget til, at din mors grundløse anklager mod din far og mig løber op i 76 sider. Uden brevet fra din mormor og morfar var politifolkene sluppet med at skulle kæmpe sig igennem 69 sider.

Hvad ville rigtige bedsteforældre have gjort?

Hvis jeg ønskede at overtale min datter til at åbne for, at mit barnebarn skulle have lov at se begge sine forældre og alle sine bedsteforældre, kusiner, fætre, onkler osv., så ville jeg nøjes med at vise hende brevet og tale et par alvorsord med hende om det. Men din mormor og morfar har været meget mere «omhyggelige», hvis jeg nu skal sige det pænt. De har også sørget for, at din mor fik kuverten med poststempler, afsender og det hele. Brevet optræder nemlig med kopi af både forsiden og bagsiden af kuverten i din mors politianmeldelse.

Du må have mig meget undskyldt, Maiken. Men det sender altså ikke et signal til mig om nogen stor bekymring for dig, Maiken, eller for at du må nøjes med at være sammen med halvdelen af din familie. Det fortæller mig i stedet, at brevet skulle have størst mulig vægt som «bevismateriale» i sagen mod din far og mig.

Der mangler jo nærmest bare at blive taget fingeraftryk.

KuvertFraMormorOgMorfar.gif

Din mormor og morfar har bidraget med både brev og kuvert til den 76 sider lange politianmeldelse mod din far og mig. Sådan så poststemplet f.eks. ud på kuverten.

Forskel på bedsteforældre

Nogle bedsteforældre sender gaver til børnebørn, selv om der i halvandet år har været lukket af for kontakten. Andre leverer bevismateriale til politianmeldelser mod fædre og onkler, som intet har gjort - udover at kæmpe for sammenholdet i en familie, som andre forsøger at smadre.

Det sidste har efter min mening intet med julens budskab om kærlighed at gøre.

Derfor har jeg et forslag til dig, Maiken, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at få opfyldt dit ønske om igen at mødes med din far og hans familie.

Tag og spørg din mormor og morfar, når I holder julehygge ude på Tranum Enge, om de synes, du har fortjent en halv eller en hel familie.

Glædelig jul fra din onkel - og resten af din familie her i Aarhus


PS: Hvis andre er interesserede i at læse den 76 sider lange politianmeldelse fra Maikens mor mod Maikens far og mig, så gør et af følgende. Send ønsket i en mail på info@udvandrerne.dk, eller klik på et af kommentar-linksene nederst på siden, og skriv ønsket der. Så vil I få tilsendt materialet på pdf.   

Julelandskab.jpg

Den elektriske juledekoration med nissehuset og rensdyrene er en fast del af julen her hos os i Aarhus. Den kikker vi alle - ikke mindst Therese - meget på, mens vi drømmer om alle de juleaftener, vi har haft.

Planlagt til næste brev:
Et par weblinks og en fødselsdagsgave til dig var åbenbart nok: Se hvor lidt din mor behøvede for at melde din far til politiet