Kære Maiken
Det ser ud til, at vi nu er i færd med at nyde de allersidste dage af en dejlig, varm sommer. Jeg håber, at du også har haft nogle gode stunder, selv om du stadig må nøjes med at se halvdelen af din familie.
Mine tanker går bl.a. tilbage til en dejlig ferie i London, som din kusine, Therese, allerede har fortalt dig om her på dit websted. Desuden var hvepsene ikke i stand til at spolere den årlige fest i Larsen-klanen, som du også var inviteret til - men desværre ikke deltog i.
Din farmor var heller ikke med til klan-festen, som foregik i Hadsten. Hun har svært ved at holde til de lange køreture, og så er der det med at være bænket til en sammenkomst i mange timer. Det gør ondt i hendes ryg mange dage bagefter.
I stedet valgte din lillesøster og din kusine, Therese, at køre sammen med mig op og holde mini-ferie hos din farmor i Brovst, sådan som vi gør hvert år. Du har også været med, og du var selvfølgelig også inviteret i år. Farmor havde endda skrevet et brev med en invitation til dig i år. Men der kom ikke noget svar (og bare rolig Maiken: De fleste kan godt regne ud hvorfor).
Ferierne hos farmor er en kærkommen pause for mig. Jeg kan sidde og arbejde på computeren i farmors udestue, mens din søster og Therese suser rundt med deres streetboards på Grabowsvej eller shopper «downtown Brovst». Og de hygger sig mere og mere for hvert år. Jeg husker stadig, at vi knap nok havde sagt farvel til farmor og sat os ind i bilen, før din søster foreslog, at vi skal afsted igen til næste år. Så det er allerede vedtaget. Men hold da op, hvor vi savnede dig, Maiken. Jeg kan ikke rigtig finde ord for den smerte, som hele tiden rumsterede nedenunder, selv om vi var på udflugt til både dine oldeforældres gravsteder i Haverslev og på tur til Blokhus. Mine ord rammer i hvert fald ikke lige så godt som i farmors brev til dig efter mini-ferien.
Vi vidste selvfølgelig alle sammen under ferien i Brovst, at der ikke var kommet noget svar på invitationen til dig. I over to år har nogen lukket ned for kommunikation med dig via Facebook. Der er heller ikke kommet svar på SMS’er til dig i over to år.
Kan din isolation fra os og resten af din fars familie blive værre? Jeg må desværre svare ja.
Farmor er jo ikke ældre, end at hun har fået en mobiltelefon. En Doro-telefon med store taster. Men alligevel. Og hvad var mere nærliggende end at bruge mobilen til at gøre endnu et forsøg på at komme igennem til dig?
Så farmor skrev en SMS til dig fra mobilen med de store taster - i et sidste håb om at få dig at se sammen med din søster og kusine under mini-ferien.
Men det eneste «svar» var en rød leveringsrapport. «Kan ikke afleveres».
Havde hun fjumret med et eller andet? Næh. Hun prøvede at sende en SMS til mig. Den gik glat igennem.
Det vil sige, at en eller anden med den nødvendige adgang til din mobil eller dit mobilselskab har lavet en teknisk spærring, så du ikke kan modtage SMS´er fra din farmor!
Hvem render rundt med en hjerne, som kan udtænke noget så ondsindet? Det er det mest afskyelige, jeg er stødt på, siden din mor valgte at beskylde Thereses SMS´er til dig for at være chikane i sin 76 sider lange politianmeldelse mod mig og din far (afvist fra den ene ende til den anden, selvfølgelig).
Min mave snørrer sig helt sammen ved tanken om, hvordan du på den måde bliver fuldstændig isoleret fra de familiemedlemmer, som du har sagt til kommunen, at du savner.
Når man, som din farmor har levet et langt liv, så har man også mødt megen ondskab. Men jeg tror, at leveringsrapporten på hendes mobil slår rekorden.
Det var en rapport om ondskab. Ondskab i sin helt rene form. Ondskab, som smadrer en familie.
Desværre er det ikke kun farmor, der får afvist sine SMS’er til dig.
Nogle dage forinden havde din kusine, Therese, forsøgt at minde dig om turen op til farmor med en SMS. Men der kom ingen bekræftelse på leveringen, sådan som der ellers plejer.
Du mødte ellers Therese tilfældigt på gaden i Horsens tidligere på sommeren, da du var ude med dine reklamer. Og I fik givet hinanden en krammer.
Alligevel er der altså en eller anden, der har spærret af for SMS’er fra din savnede kusine, Maiken. Det taler desværre for sig selv, og mon ikke snart det taler så højt, at nogen griber ind.
Therese forsøgte derefter at videresende SMS’en til din fætter Morten for at se, om han kunne få hul igennem til dig. Men han fik heller ikke nogen bekræftelse på leveringen.
Det vidner om stor omhu med afspærringen på dit mobilsystem: Morten har aldrig nogensinde tidligere kommunikeret med dig via mobil! Og det har din farmor i øvrigt heller ikke. Så personen bag har altså været i gang med at søge og samle mobilnumre på personer, som der skulle spærres for SMS’er/opkald fra…
Jeg spekulerer nu på, om der også er blevet spærret for SMS’er til dig fra andre familiemedlemmer. Tanter. Onkler. Grand-fætre. Hvad har vi ikke af personer derude, som kunne finde på at sende «farlige» meddelelser til dig? Det gælder vel bare om at have en hjerne, der kan komme langt nok ud. Så kommer man nok i tanker om flere, der skal censureres.
Én ting er ikke at få svar på SMS’er. Det har din familie levet med i over to år, og det er slemt nok. Men så er der stadig et håb om, at personen i den anden ende får beskeden.
Endnu et håb forsvinder, når der er lukket helt af for SMS’er til dig.
Det er den direkte vej til at isolere dig fuldstændigt.
Og så har jeg endda slet ikke været inde på, at postkort også forsvinder på vej til dig og dine søskende.
Jeg spørger mig selv, om censuren mod dig og isolationen af dig er ved at være total. Til gengæld kender jeg det vigtigste svar:
Maikensgave.dk er mere nødvendig end nogensinde i kampen for at give dig mulighed for at bevare kontakten med din fars familie.
For vi vil selvfølgelig altid være her for dig. Og så længe du er isoleret fra os, er vi nødt til at holde kontakten med dig.
Det var jo også derfor, vi gav dig et websted som en del af din konfirmationsgave.
Sådan er vi nu en gang i vores familie.
Vi lader ikke nogen i stikken.
Heller ikke dig, Maiken.
For vi kan godt genkende ondskaben, når vi støder på den. Den ser bl.a. sådan her ud:
Den afviste sms fra din farmor lød sådan her:
Kære Maiken
I aftes var vi en tur i Blokhus, hvor Trine og Therese både fik soppet og shoppet. Det var trist, at du ikke var med. Det gør mig dog endnu mere ked af det, at du ikke svarede på min invitation.
Kærlig hilsen
Farmor