Kære Maiken
Så er det endelig forår. Jeg håber, at du har det godt og har nydt det gode vejr, så længe det varede. Nu suser og duser det over Danmark, og solen kan ikke ses - øv!
Jeg er desværre kommet meget dårligt ind i foråret, for jeg ligger hjemme på sofaen og er syg.
Det hele startede torsdag den 27. februar, hvor jeg begyndte at få lidt hovedpine. Jeg troede bare, at det var noget, som ville gå over efter en halv time eller noget i den retning. Det var det desværre ikke. Min hovedpine fortsatte og fortsatte. Om mandagen blev jeg endda nødt til at gå hjem midt på skoledagen, fordi det gjorde så ondt. Smerterne var så slemme, at det føltes som om, at der var en, som slog mig i hovedet med en hammer. Jeg kom hjem lidt over middag, hvor jeg straks lagde mig på sofaen med dyne på. Smerterne gik ikke væk, så jeg blev hjemme fra skole om tirsdagen. Hovedpinen var virkelig slem, og jeg kunne næsten ikke holde det ud. Jeg kunne heller ikke hverken se tv, eller læse en sms eller noget - så fik jeg bare endnu mere ondt i hovedet. Jeg fik en masse smertestillende piller, men de virkede ikke.
Om onsdagen tog min mor mig med til lægen. Lægen syntes, at det var noget mærkeligt noget med den hovedpine. Hans bud var, at det var en slags migræne, selvom det ikke helt lignede migræne. Jeg fik nogle milde migræne-piller, men de gjorde min smerte i hovedet endnu værre.
Både min mor, min far og jeg tog til vagtlægen på Kommunehospitalet sent om aftenen, fordi jeg fik mere og mere ondt - og mor og far var urolige. Vi mødte den samme læge , som jeg havde haft tideligere på dagen, så det var lidt pudsigt. Han kunne slet ikke forstå, at jeg fik det værre af pillerne. Han ringede til en læge fra neurologisk afdeling (hoved/hjerne-afdeling), og jeg blev straks sendt over til afdelingen for at blive tjekket.
Ovre på afdelingen blev jeg undersøgt meget grundigt. Jeg fik taget nogle scanninger af min hjerne, for at tjekke, om jeg skulle have en blodprop i en vene. Det var mega ubehageligt, men de fandt heldigvis ingenting. Jeg fik også taget nogle blodprøver, og jeg fik taget et lumbal-punktur. Lumbal-punktur kan man også kalde for en rygmarvsprøve. Man får stukket en lang nål ind i rygmarven, hvor lægerne så får tappet noget gennemsigtig halvtykt væske ud af ryggen på en. Den prøve skulle vise, om jeg havde betændelse i hjernen. Det havde jeg heldigvis heller ikke. Alle de andre prøver og scanninger kunne ikke vise grunden til min hovedpine, for det hele så fint ud. Jeg skulle alligevel overnatte til dagen efter, så de kunne holde øje med mig. Det var ikke rart at være der om natten. Jeg kunne hele tiden høre sygeplejersker, der kørte rundt med skramlende vogne og høre andre patienter, der hostede meget højt, eller hørte alamerne fra patienter, der ringede efter en sygeplejerske. Så jeg sov slet ikke. Dagen efter skulle jeg til øjenlæge. Der var heller intet i vejen med mit syn, så jeg blev udskrevet torsdag eftermiddag. Jeg havde ikke sovet natten på hospitalet, og jeg havde næsten intet spist. På den måde fik jeg det virkelig dårligt, hvor jeg også kastede op.
Jeg har altid haft meget ondt, når jeg har haft menstruation, så min læge anbefalende mig for et par måneder siden, at jeg skulle have p-piller for disse smerter, fordi de skulle være mildere end anden medicin. Inden jeg blev udskrevet, havde vi en samtale med en læge. Han sagde, at hovedpinen nok skyldtes p-pillerne. Så dem stoppede jeg selvfølgelig med omgående. Jeg fik andre smertestillende piller med hjem for hovedpinen.
Dagene efter jeg var kommet hjem fra hospitalet var godt nok heller ikke sjove. Det var svært at spise noget, da jeg stadig havde det så dårligt. Min hovedpine fortsatte og fortsatte, og jeg tog mange piller. Min mor og jeg tog derfor til lægen tirsdag ugen efter, hvor jeg havde været på hospitalet. Lægen ringede til den afdeling, hvor jeg havde været indlagt for at spørge dem om, hvad vi nu kunne gøre, når smerterne ikke forsvandt. De anbefalede, at jeg prøvede noget rigtig migræne-medicin. Det hjalp meget bedre, og disse piller virkede i cirka 2-4 timer, hvor jeg havde færre smerter i hovedet.
Nu er det så søndag, og jeg er ved at være i bedring. Jeg tager heldigvis færre og færre piller. Jeg har dog stadig noget ondt i hovedet, når pillerne ikke virker, men jeg håber, det snart går over. Og nu glæder jeg mig bare til at blive helt rask, så jeg også kan komme i skole igen. Det har været en frygtelig omgang, og jeg har aldrig haft så ondt.
Jeg savner dig rigtig meget, Maiken, og jeg glæder mig til at se dig. Jeg håber, vi kan ses, når jeg får det bedre.
Jeg elsker dig <3
Kærlig hilsen Therese